”REduce, REuse, REcycle, Repeat”- Det er tanken bag Rebottle Copenhagen. Vi skal simpelthen være bedre til at passe på hinanden og miljøet. Vi vil gerne forlænge vores bæredygtige initiativer til ikke kun at rydde op efter plastikproduktion – men også undgå at den overhovedet finder sted.


Hvorfor er Rebottle bæredygtig?

Hvis alle mennesker brugte den samme vandflaske igen og igen, ville vi kunne reducere dét overforbrug, som verden i øjeblikket har af engangsplastikflasker. I øjeblikket bliver der nemlig produceret en million plastikflasker i minuttet!

Selvom engangsflasker kan genanvendes, er der stadig en stor miljøbelastning i form af olieforbrug, CO2-udledning osv. Alt dette for noget, som vi reelt forbruger på få minutter. Hvorfor ikke bare stoppe med at drikke af engangsflasker? Ligesom vi alle godt ved, at vi ikke skal købe plastikposer i supermarkedet hver dag.

En ansvarlig og bæredygtig livsstil gavner ikke bare miljøet og fremtidige generationer – det er også økonomisk fordelagtigt nu og her. Det bæredygtige er ikke det dyre valg. Du kan hos Rebottle Copenhagen være sikker på, at du vælger et produkt som er produceret af langtidsholdbart og genanvendeligt materiale. Så flasken kan genanvendes, når du ikke længere vil bruge den.

Plastik kan være et godt materiale i rigtig sammenhæng, men skal vi ikke sammen droppe forbruget og alle smid-væk-produkterne som engangsflasker?